onsdag den 31. august 2011

På én af de få rigtige sommerdage...








...vi har haft denne sommer tog jeg en tur til Ålsgårde. Det ligger langt oppe nord på nær Helsingør. Satte mand og barn af på en nærliggende strand og tog derefter ud for at møde Nadia, Peter og Karla. Nadia og Peter blev også fotograferet på denne strand da de blev viet og tænkte at vi der kunne lave nogle dejlige billeder af maven. Men Karla stjæl mit hjerte og linsens fokus og selvom der er mange "mavebilleder" , så er der rigtig mange "karlabilleder".   Jeg har også fotograferet hende i maven på sin mor og som nyfødt.


               Og ja hun har de flotteste blå øjne!!!
                 
Hun samlede så mange sten op. Jeg elsker den alder hvor begejstringen for grene, sten, biller og brugt tyggegummi fra fortorvet er lige stor. 

Nu er turen så kommet til hendes lillebror. Han er ude og er så kær. Han er fotograferet og billederne er på vej. Jeg har desværre været ramt af computerproblemer i en lidt for lang periode, dette er ikke heldigt for en fotograf der afhænger af mediet, men heldigvis lysner det, og når jeg har halet ind på det hele kommer hans billeder også på. Så har han måske også et navn til den tid;-)


Camilla