tirsdag den 30. november 2010

Nu må der guffes pebernødder....!!



Vil lige ønske alle en rigtig glædelig december måned. Hjemme hos os glæder vi os meget til at se om Nissen sætter fodspor i melet vi har drysset ud, om vi kan høre de små bjælder ringe der sidder på julestrømperne, til kalenderlyset skal tændes hver morgen og til julekalender på tv hver aften!!

Glædelig 1. dec

Camilla

mandag den 22. november 2010

Laura, Oliver, Mor og Tante Leen

...og så kom de gående henad vejen...slæbende på 3 store sække balloner... !

Havde forleden en session jeg lige må dele med alle. Udover de fantastiske udtryk og spilopper der er at se på billeder og som derfor var foran kameraet ville jeg ønske jeg havde haft et skjult kamera den anden vej også. Her ikke bare hoppede og spurtede...og dansede og fjollede Mor og Tante Leen i en lind strøm,  de kunne også sige lyde og lege hvilket er fantastisk og som smitter af på børnene.
Det vigtigste er selvfølgelig Laura og Oliver, som både grinede...fniste..og hoppede rundt i alle ballonerne. Men så udtrykker de også hver især lidt af deres personlighed, hvilket er noget af det bedste for mig at fange. Et udbrud af glæde, et glimt i øjet eller en lidt betuttet mine, noget som forældrene genkender!
På det sidste billede får jeg selv lyst til at springe ind og trille med rundt i ballonerne...det ville måske ikke være så kønt..men vildt sjovt!!

Jeg har travlt for tiden, hvilket er super dejligt. Men til dem der stadig skal nå at give verdens bedste julegave er det med at få en tid!!

Glædelig november

Camilla









torsdag den 11. november 2010

Future stars

Jeg var i søndags, på én af de flotteste vinter dage, ude og fotografere Rebecca, Christopher og Isabella. Kan kun sige det var en udsøgt fornøjelse. Udover at vejret var perfekt, så ankom moren med to store blå ikeaposer fyldt med alt godt fra klædeskabet. Et kæmpe udvalg af hatte, tørklæder, jakker og børnenes yndlingstøj. Det gør mit arbejde nemt. Til gengæld har det været svært at vælger billeder til bloggen...fordi der er så mange gode, men her er alligevel et lille udvalg.

Camilla










fredag den 5. november 2010

Så fin som porcelæn



Jeg var i sidste uge hjemme hos Caroline og hendes storesøskende. Mens vi ventede på at de store kom hjem fra børnehave tog jeg nogle billeder af Caroline alene. Hun minder mig om den fineste lille porcelænsdukke på dette billede. Synes hendes øjne er så smukke og den lille fine strutmund. Billeder af børn er dejlige når de griner og pjatter, men nogle gange skal der ikke være grin på alt og dette billede er et perfekt eksempel på det.

Camilla

torsdag den 4. november 2010

Hænderne op cowboy!!!









Så er Benjamin blevet døbt...og har i den anledning fået lavet et par billeder..!! Tiden flyver når jeg tænker på at jeg har lavet billeder af ham siden han var en lille grønært i maven...og han nu kan siddde selv og skraldgrine. 
Efterårsbilleder er så skønne og nu ønsker jeg mig nogle smukke klare vinterdage med nyfalden sne og en masse børn og familier i strikkede tophuer..;-)

Glædeligt efterår

Camilla